Skriv til mig i dag for hjælp

Jeg besvarer gerne dine spørgsmål.

KONTAKT MIG

Nyttig viden og gode råd

​Som privatperson kan man selv gøre meget i forhold til sin privatøkonomi for at sikre, at den er så optimal som mulig.

Jeg har her prøvet at notere mine bedste råd i forhold til de forskellige dele af ens økonomi.

Dog er økonomi meget individuel, hvorfor ikke alt hvad der passer til din nabo, nødvendigvis behøver at passe til dig. Derfor har jeg prøvet at skrive mine gode råd i generelle forhold. Hvis der er noget af det følgende, du har spørgsmål til, så er du altid velkommen til at kontakte mig.

     

​Når man er i forhandling med sin bank, uanset hvad man forhandler om, så er første skridt at vide, hvor man står.

Du vil være i en meget bedre forhandlingssitation, hvis du ved, hvad du reelt set har at forhandle med.

Selv hvis ens forhandlingssituation ikke er den bedste, så betyder det ikke, at man ikke kan forhandle. Man skal vide det, således at man også kan være realistisk.

Dan dig et overblik

Når man laver overblikket over, hvordan man står, så husk at danske banker i dag er som supermarkeder. Der sælges alle de finansielle ydelser, der er. Når man kigger på sin økonomi, skal man også se på de ting, som man ikke nødvendigvis vil forbinde med ens bank, når man gør sig klar til at forhandle.

​Næste skridt er at gøre sig klar på, hvad man gerne vil opnå.

Mange fokuserer meget på deres rente, men hold også øje med gebyrerne. Specielt ved låneomlægninger, låneoptagelser eller noget hvor der sker en ændring. Gebyrer kan være en stor del af den samlede omkostning for et lån.

Derefter så er det også utrolig vigtigt at indgå i en konstruktiv samtale og ikke starte med at bede om en rentenedsættelse “for ellers så skifter jeg bank”. Man kan sagtens være hård i forhandlingerne, men det skal altid gøres i en god tone og konstruktivt. Hvis man ikke gør det, så er der en meget stor chance for, at man får et kortfattet svar tilbage.

Husk, de er også kun mennesker

​Dem man forhandler med er kun mennesker. Hvis ikke man er så meget til forhandling og det at “prutte om prisen”, så kan man indledende altid starte med at skrive til sin bank og spørge, hvad der skal til for, at man kan få en lavere rente. Dette er faktisk en rigtig god start på en dialog, selvom den lyder banal. Dette gør, at banken vil komme med et oplæg, og på den måde er en dialog åbnet op.​

Det vigtigste, når er man er nået dertil, hvor man ved, man har for meget gæld, og at det hele virker uoverskueligt, er at få et overblik.

Dette kan virke som en uoverkommelig opgave, men det er desværre den eneste vej frem. Så snart man er begyndt, bliver det dog hurtigt nemmere.

Næste del er at få skabt et realistisk budget over, hvad der er nødvendigt for at have det ok i det daglige.

Husk at gøre det godt for dig selv

Når man har for meget gæld, så er det vigtigt at gøre det så godt for sig selv som muligt, uden at det koster penge. Men heldigvis er der lovgivning i forhold til at beskytte forbrugeren, altså dig, imod kun at skulle leve på havregrød de næste år. Derfor gælder det om at få lavet et realistisk budget til sig selv. Her kan man kigge på reglerne for gældssanering. Men man skal vurdere med sig selv, hvad der er realistisk.

Hvis man ønsker at komme videre med sit liv uden at have gælden hængende over sig, så bliver man nødt til at få frigivet så mange penge som muligt, man kan afvikle med.

Næste skridt er at samle sit overblik. Altså hvor mange penge har man efter faste udgifter er betalt og ens omkostninger til at leve for? Det vil sige mad, tandlæge osv.

I dette er det også vigtigt, at man sætter en buffer af til uforudsete udgifter. Når man går videre med forhandlingerne med ens kreditorer, så er det afgørende, at man kan overholde de aftaler man sætter op. Dette kan man ikke, hvis det hele falder på jorden. Det kan være, hvis ens køleskab, fjernsyn eller noget andet lige pludselig går i stykker.

Når man har skabt sig sit overblik, så har man det månedlige beløb man kan betale sine kreditorer tilbage med.

Kontakt dine kreditorer

Herefter er der kun tilbage at kontakte de kreditorer man måtte have og forklare dem ens situation. Sammen kan I så forsøge at finde en løsning. Dette er lidt nemmere sagt end gjort. Men her skal man huske på, at alle ens kreditors primære fokus er at tjene penge og at få deres penge hjem igen. Så når man er i en situation med for meget gæld, så er de til at snakke med. De fokuserer nu mest på at få deres penge hjem igen.

Når man så gennemgår sin liste, så er det en god ide at starte med at fokusere på ens store kreditorer. Kreditorer som man f.eks. skylder 200.000 kr. er meget mere villige til at lave en fornuftig aftale med en end en kreditor, som man kun skylder 20.000 kr.

Derefter bør man fokusere på at få afviklet sine små kreditorer først. Da omkostninger og rente på ens små kreditorer typisk også er de største. Derfor er det økonomisk smart at få dem betalt ud så hurtig som muligt.​

​Realkredit er et utrolig vigtigt område som boligejer at forholde sig til – primært selvfølgelig, hvis man har gæld.

​Realkredit kan både være et meget komplekst område og et meget simpelt område. Hvilket de fleste ting er, når man deler dem tilstrækkeligt meget op. Men man kan primært dele realkredit op i 3 dele.

Første opdeling er fast eller variabel rente. Næste er afvikling eller afdragsfrihed. Sidste del er, hvor lang tid lånet skal løbe i.

Opdeling af lånet

Første opdeling: fast eller variabel rente. Dette vælges primært ud fra, hvad man har det bedst med.

Økonomi er for mange noget, der bare skal fungere. Og for mange er ens boligøkonomi helt centralt for, hvordan man har det økonomisk. Hvis man ved en variabel rente ligger søvnløs over, hvordan renteudsving kan påvirke en, jamen så skal man vælge fast rente.

Der kan også være store fordele i at have en fast rente.

Fast rente

Hvis renten svinger meget op og ned, kan dette skabe konverteringsmuligheder. Altså muligheder for, at du kan lægge dit lån om og få en lavere restgæld mod en højere rente. Eller lægge dit lån om og få en lavere rente.

Dette kan der være en stor gevinst i. Specielt med det renteniveau, som vi har i øjeblikket.

Hvis man optager et 2 procent fastforrentet lån i dag men skal sælge sin ejendom næste år, og man forestiller sig, at renten er steget til 3 procent. Så vil man på lånet alene spare cirka 10 procent af sin hovedstol ved indfrielse. Grunden til dette er, at et lån har en kurs.

Ved optagelse har lånet en given kurs, f.eks. 97. Dette betyder, at for hver 100 kr. du låner, så får du kun 97 kr ud i hånden. Hvis kursen også er 97 den dag, du indfrier dit lån, så skal du også kun betale 97 kr. for hver 100 kr. du skylder.

Et fastforrentet lån kan aldrig gå over kurs 100. Men den kan sagtens falde til væsentlig under. Ulempen ved et fastforrentet lån er, at grundet man har den samme rente hele lånets løbetid, så er renten også højere end en rente med kortere løbetid. Jeg kan dog ikke få mig selv til at mene, at 2 procent er en høj rente. Selvom den korte variable rente er omkring 0 procent. Men den er stadig højere.

Variabel rente

Variabel rente, som faktisk er en fast rente i en kortere periode end i lånets løbetid. Fordelen ved denne type er, at man opnår en væsentlig rentebesparelse.

For en rente der er låst fast i 1 år af gangen, så er renten cirka 0 procent. Denne besparelse kan være utrolig givtig i forhold til at afvikle anden gæld. Også hvis man afvikler realkreditlånet af over en kortere løbetid eller forbedrer ens økonomiske råderum.

Derudover så skal man ved optagelse ikke tænke over kurs. Kursen betyder ikke længere noget i forhold til beløbet, du skal låne. Nu er kursen bare til at regne rentesatsen ud.

Hvis du skal indfri lånet uden for et refinansierings-tidspunkt, så betyder kursen dog noget igen.

På disse lån er kursen ved optagelse altid over kurs 100. Hvilket vil sige, at hvis du optager et lån og skal indfri det kort tid efter, så har lånet en kurs over 100, f.eks. kurs 101. Hvilket vil sige, at du skal betale 101 kr. for hver 100 kr. du skylder.

Hvilket lån der passer dig og din økonomi er et svært spørgsmål uden at kende detaljer. Men ens mavefornemmelse og ens eget syn på, hvordan renten kommer til at ændre sig fremadrettet, er det vigtigste at gå efter. Der er ingen eksperter, der ved, hvordan renten kommer til at ændre sig fremadrettet. Hvorfor man skal vælge det, man har det bedst med.

Som verden er i dag, ser jeg ikke noget, der taler for, at renten ændrer sig specielt det næste års tid. Renten kan næsten ikke blive lavere, og for at renten skal stige, skal verdensøkonomien gå bedre. Men mange ting ændrer sig – nogen gange hurtigt.

Afvikling eller afdragsfrihed?

Hvor er du i livet? Har du lige købt hus, lige fået børn, er børnene er flyttet hjemmefra? Eller kigger du frem til din pensionering, eller du er allerede gået på pension?

Som udgangspunkt er det altid en god ide at afvikle den gæld, man har. Men det er vigtigt også at gøre det så smart som muligt.

Den billigste gæld du kan have er realkreditlån, hvorfor det giver rigtig god mening at vælge afdragsfrihed, hvis man har anden dyrere gæld man dermed kan afvikle hurtigere. Hvis man er pensionist, så er man typisk nået til et sted i livet, hvor det er vigtigere at nyde frem for at yde, hvorfor det også her typisk er en god ide med afdragsfrihed for at mindske sine omkostninger mest muligt.

Derudover kan der også være mange gode grunde til at overveje afdragsfrihed, men som udgangspunkt så er afvikling altid en rigtig god ide.

Løbetid på lånet

Længden på ens løbetid kommer også, som alt andet med økonomi, an på, hvor man er i livet.

Der er utroligt mange penge at spare ved at afvikle sin gæld bare lidt hurtigere. Hvis man sammenligner 2 fastforrentede lån, et 30 årigt 2 procents lån med afvikling mod et 20 årigt 1,5 procents lån med afvikling. Så får man for det første en rentebesparelse på hele lånet, når man vælger en kortere løbetid. Derudover så skal man helt åbenlyst kun betale til lånet i 20 år.

Dette betyder selvfølgelig, at man skal betale lidt mere, omkring 1.800 kr. ved et lån på 1,6 million, men til gengæld så sparer man samlet over 400.000 kr. før skat i renter og bidrag. Derfor er det også vigtig at have løbetid med i sine overvejelser, når man vælger realkreditlån.

Har man plads til at afvikle mere, så kan man opnå en massiv besparelse.

Når man tænker på investering, er det vigtig, at man fra start gør sig tanker om, hvad man vil have ud af sin investering samt hvor meget risiko, man er klar til at tage.

Med al investering er der en risiko, hvilket man skal være klar over, inden man går i gang.

​Kontant indestående bliver i de fleste banker forrentet med omkring 0 procent. Dette gør, at med en inflation på mellem 1 til 2 procent, så står ens kontanter faktisk og bliver mindre værd. Dette er desværre ikke engang en risiko, men bare sådan som verden er i dag.

Alternativet til investering, altså kontanter, er der således ikke en risiko ved, men de mister langsomt værdi. Derfor skal man have med i sine overvejelser, når man ser på, hvilken risiko man er villig til at tage vedrørende sin investering. At man som minimum skal have en forrentning af sine penge på 1-2 procent for at bibeholde pengenes værdi.

3 måder at gøre det på

​Når vi kommer videre til selve investeringen er der overordnet 3 måder at gøre det. Den billigste, den mellem og den dyre.

Den billigste løsning

Den billigste måde er at gøre det selv. Her handler du enkeltpapirer selv og har kun kurtage som omkostning. Den måde vil jeg kun anbefale til folk, der har kendskab til hvad de laver.

Mennesker har generelt en tendens til at overdrive egne evner, og når man snakker med andre, så fremhæver man sine succeser frem for sine fejltrin. Så hvis du selv administrerer din investering, skal du være tro mod dig selv, når du skal gøre op, hvordan det går og se samlet på dit resultat og ikke kun på de vinderpapirer du måtte have.

Den mellemdyreste løsning

Næste måde at investere på, er at investere i investeringsforeninger.

På denne måde kan man i stedet for at investere i enkelte papirer, investere i brancher og markeder. F.eks. hvis man tænker, at der inden for nærmeste fremtid falder ro på Østeuropa, ved at Rusland stopper med at agere truende. Så kunne man tænke sig, at der vil komme en del penge tilbage til Østeuropa i form af investorer, der forventer, at der vil komme et økonomisk opsving.

I stedet for at vælge nogle enkelte aktier ud og satse på dem, kan man med investeringsforeninger satse på, at deres markeder stiger i stedet. Dette gør, at man ikke skal frygte, at lige præcis de aktier, man selv valgte, lige præcis er dem som ikke nyder godt af fremgangen. Ved investeringsforeninger spreder man sin investering og mindsker sin risiko. For denne spredning så har investeringsforeningen så administrationsomkostninger, hvilket typisk ligger fra 0,5 procent til 2 procent, afhængigt af hvilke investeringsforeninger, man vælger, hvilke markeder og primært om det er en aktiv eller passiv investeringsforening.

Den dyreste løsning

​Den sidste og dyrere måde, er at få andre til helt at passe din investering.

Ved denne kategori så er det banken eller din investeringsrådgiver, der passer dine investering, ud fra de aftaler I har indgået. Så får man typisk halv- eller helårlige rapporter over, hvordan det går. Og så behøves man ikke bekymre sig yderligere.

Alle tre investeringsformer har fordele og ulemper, hvilken en der passer til dig afhænger helt af, hvem du er.​

Pensionopsparing kan man sige består af 3 forskellige ben for mange og 2 ben for andre.

Det første ben er selve din pensionsopsparing, næste ben er dine frie midler og det sidste ben er din boligøkonomi.

Alle 3 forskellige dele skal man medregne, når vi snakker pension. Hvis ikke man har en ejerbolig/andelsbolig så består pensionsopsparingen selvfølgelig kun af de 2 første ben.

Et samlet kig på ens værdier

​Når man kigger på sin pension, bliver man nødt til at se samlet på sine værdier. Det kan sagtens være, at man ikke står dårligt, selvom man ikke har fået sparet særlig meget op til pension. Det kan eventuelt være, man har et gældsfrit hus. Hvilket gør, man har meget små boligomkostninger. Man har dermed også mulighed for senere at benytte noget at sin friværdi til at supplere sin opsparing med.

Ovenstående overblik kan være svært at lave alt afhængig af, hvor man er i livet.

Hvis man kun har få år til sin pension, så ved man bedre, hvad man har. I forhold til hvis man lige har købt bolig og også eventuelt lige er blevet forældre.

Men ens behov ændrer sig også. Hvis man har over 20 år til pension, er der for mange usikkerheder til at lave et klart billede. Det vigtigste på dette stadie er, at man har en fornuftig indbetaling til sin pension. At man har taget en aktiv beslutning om, hvordan ens pension bliver placeret. At man ved hvilke omkostninger, man betaler. Vigtigst af alt, at man ved, hvordan man er dækket i tilfælde af dødsfald, eller hvis man mister sin erhvervsevne.

Hvad der er vigtigst kommer altså an på, hvem man er, og hvor man er i livet.

Indbetaling af pension

I forhold til indbetaling til pension, så er 15 – 18 procent af ens løn et rigtig godt udgangspunkt.

Omkring placering af sin pensionen, så snakker vi her om en pose penge, hvor man har en meget lang løbetid, hvorfor jeg næsten altid vil anbefale investering.

Hvilken type investering skal man så vælge?

Denne del hænger meget sammen med omkostninger forbundet med ens pension, og der er som udgangspunkt 2 valgmuligheder: aktiv og passiv.

Aktiv placering

En aktiv placering betyder, at man vælger en investeringsform, som prøver at slå markedet, altså genere et afkast til dig, som er højere, end hvad markedet ellers giver. F.eks. hvis de danske elite aktier giver et afkast på 7 procent i 2017, så skulle disse gerne give et afkast, der er højere end dette. Ulempen ved en aktiv placering er, at omkostninger hertil er højere end passive foreninger, og det er meget få, der kan slå markedet igen og igen. En ting er at generere et stort afkast et år, men det vigtige for dig er jo, at de gør det igen og igen.

Passiv placering

Med en passiv investeringsforening, så ønsker man at følge markedet. Dette betyder, at investeringen er meget nemmere for investeringsforeningen at lave og dermed også meget billigere.

Hvilken en man skal vælge er udfra, hvad man tror på. Men jeg vil dog primært anbefale passive investeringsforeninger.

Hvis ulykken sker

I ens pensionordning er der næsten altid også forsikringer for, hvis man skulle gå bort, og hvis man skulle miste sin erhvervsevne. For yngre mennesker er disse 2 forsikringer det vigtigste at forholde sig til.

Forestil dig, at I har købt hus og er i gang med at etablere jer som familie i dette nye drømmehus. Hvis det frygtelige skulle ske, at en af jer mister livet, så udover at håndtere denne dybt ulykkelige situation, så står man også og skal forholde sig til, hvordan skal man klare sig økonomisk. Her er det ikke sikkert, at man ønsker at blive boende i det hus, man har købt. Dette var jo jeres drømmehus for jeres familie og denne er nu ændret. Men uanset hvordan man ønsker at komme videre, er det vigtigt, at der er så meget ro som muligt til at håndtere situationen, også økonomisk ro.

​Det er hvad man skal bruge en livsforsikring til: at sikre, at dem man holder af har ro til at finde sig til rette på en ny måde. Hvor stor ens forsikring skal være, afhænger af hvordan man har sat sig. Bor du alene og ikke har nogen børn, så er denne måske slet ikke relevant. Bor du sammen med en kæreste i en lejebolig, så er det ikke nødvendigt at sikre denne flere år i fremtiden. Har I børn, så begynder behovet at vokse, har I ejer- eller andelsbolig, så vokser behovet yderligere.

Hvis den anden ulykkelige situation opstår, og man mister sin erhvervsevne, er det vigtigt, at man har sikret sig på en sådan måde, at man forsat kan leve og tilpasse sig i de rammer, man nu engang har. Her er en ulykkesforsikring slet ikke nok. En ulykkesforsikring udbetaler en sum penge, hvilket er godt til at få indrettet sig således, at man kan forsætte sit liv, men den sikrer ikke en i mange år fremadrettet.​

Jeg har drøftet det med utallige mennesker, og der er ikke nogen universal måde at gøre det på.

Nogen har al deres økonomi kørende på én konto. Andre har en budgetkonto og en anden konto til forbrug, nogen har delt den yderlige op, således at man, hvis man er et par, har en fælles konto til at betale mad og alle fælles ting, en fælles budget og hver sin konto. Nogen har delt deres op yderligere, altså en konto til alt, der har med bilen at gøre, ferieopsparing, mad, gaver osv.

Der findes intet facit

Det vigtigste ved ens daglige økonomi er, at man ved, hvordan pengene bliver brugt. Altså man ikke står d. 20 i hver måned og spørger sig selv, hvor er alle ens penge blevet af.

Det spørgsmål bliver faktisk stillet af rigtig mange mennesker.

Det kan sagtens være, at alle ens penge er brugt, når man når d. 20 i en måned, og det kan også sagtens være, at der har været en god grund til det. Uden overblik, kan dette frustrere mange, og igen så vil der være nogen, der tænker: “så kan det også være lige meget”, og så bliver man bare ved med at bruge penge.

Med et overblik så ville man vide, hvad man har brugt penge sine på, om man er kommet til at bruge for mange, og hvordan man så ændrer det til næste måned.

Jeg har selv stillet min økonomi op således, at vi har en konto til hvert et formål. Det gør, at det kræver lidt ekstra at sætte sig ind i, hvad ens penge reelt skal bruges til. Det kræver lidt ekstra at sørge for, at pengene bliver ført over som de skal. Det kræver også lidt ekstra i forhold til at holde øje med, at en enkelt konto ikke går i minus, hvis nu at bilen kræver ekstra opmærksomhed fra en mekaniker. Til gengæld så har jeg hele tiden et klart billede over, hvor mange penge jeg har, og til hvilket formål.

Denne løsning er ikke for alle. Specielt ikke dem, som ikke ønsker at tjekke deres netbank 2 gange om ugen. Men for mig, så kan jeg slet ikke lade være med det. Hvilket igen er, hvorfor denne løsning virker for mig.

Så i forhold til opsætning af ens daglige økonomi, skal du starte med at danne dig et overblik over, hvordan pengene rent faktisk bliver brugt. Og ud fra dette vurdere, hvad der skal til, for at du på nemmest mulige måde kan blive ved med at have det overblik.​

Home » Gode råd