Gode råd til opsætning af ens daglige økonomi

​Jeg har drøftet det med utallige mennesker og der er ikke nogen universal måde at gøre det på. Nogen har al deres økonomi kørende på en konto, mange har en budgetkonto og en anden konto til forbrug, nogen har delt den yderlige op således at man, hvis man er et par, har en fælles konto til at betale mad og alle fælles ting, en fælles budget og hver sin konto. Nogen har delt deres op yderligere, altså en konto til alle bil ting, ferieopsparing, mad, gaver osv.

Det vigtigste ved ens daglige økonomi er, at man ved hvordan pengene bliver brugt. Altså man ikke står d. 20 i hver måned og spørger sig selv, hvor er alle ens penge blevet af. Det spørgsmål bliver faktisk stillet af rigtig mange mennesker. Det kan sagtens være at alle ens penge er brugt når man når d. 20 i en måned og det kan også sagtens være at der har været en god grund til det. Uden overblik, kan dette frustrere mange, og igen så vil der være nogen der tænker, så kan det også være lige meget og blive ved med at bruge penge.

Med et overblik så ville man vide, hvad man har brugt penge sine på, om man er kommet til at bruge for mange og hvordan man så ændrer det til næste måned. Jeg har selv stillet min økonomi op således, at vi har en konto til hvert et formål. Det gør at det kræver lidt ekstra at sætte sig ind i hvad ens penge reelt skal bruges til, det kræver lidt ekstra at sørge for at pengene bliver ført over som de skal, det kræver også lidt ekstra i forhold til at holde øje med at en enkelt konto ikke går i minus, hvis nu at bilen kræver ekstra opmærksomhed fra en mekaniker. Til gengæld, så har jeg hele tiden et klart billede over hvor mange penge jeg har og til hvilket formål. Denne løsning er ikke for alle, specielt ikke dem som ikke ønsker at tjekke deres netbank 2 gange om ugen, men for mig, så kan jeg slet ikke lade være med det, hvilket igen er hvorfor denne løsning virker for mig.

Så i forhold til opsætning af ens daglige økonomi, skal du starte med at danne dig et overblik over hvordan pengene rent faktisk bliver brugt og ud fra dette, vurdere hvad der skal til for at du på nemmest mulige måde kan blive ved med at have det overblik.​

Kontakt mig

Jeg er landsdækkende, og kommer hjem til dig, så mødet bliver holdt i dine trygge rammer.

 
 
 
 
Nogle felter er ikke udfyldt korrekt

Birkeengen 23, 4040 Jyllinge - Telefon: 26 81 57 64 - E-mail: mn@finansielraadgivning.dk​